Brancheinformation og branchevejledninger

Her finder du en oversigt over branchevejledninger og andet materiale, som enten kan downloades direkte eller bestilles.

Holdningserklæring: Lovkrav til belysning af arbejdspladser i Danmark
DCL har udarbejdet en holdningserklæring til de helt generelle krav, der stilles til belysning på arbejdspladser i Danmark jf. Bygningsreglementet, BR18.
Download holdningserklæringen her

Branchevejledning: Kunstlysdesign til indendørs arbejdspladser
Branchevejledningen Kunstlysdesign til indendørs arbejdspladser er nu blevet opdateret; en opdatering, der er nødvendiggjort af, at der er publiceret en ny revision af DS/EN 124964-1. Den opdaterede version er suppleret med diverse eksempler og yderligere forklaringer, som forhåbentlig gør den endnu mere anvendelig end forgængeren.
Download branchevejledningen her

Branchevejledning: Funktionsafprøvninger af belysningsanlæg indendørs
Funktionsafprøvningen skal påvise om belysningsanlægget overholder bygningsreglementets krav til bla. belysningsstyrke. DCL’s vejledning indeholder DCL’s kommentarer og anbefalinger.
Download branchevejledning her

Flugtvejs- og panikbelysning BR18 – en læsevejledning
Det er utroligt svært at finde rundt i reglerne for flugtsvejs- og panikbelysning. DCL har derfor udarbejdet en læsevejledning til at finde specifik og nødvendig information i reglerne for Flugtvejs- og panikbelysning i BR18 (Bygningsreglementet).
Medlemmer kan bestille branchevejledning som pdf ved at sende en e-mail til mli@tekniq.dk

Branchevejledning: Belysningsarmaturers levetid
I denne vejledning forklares hvordan levetidsangivelser, der typisk oplyses på belysningsarmaturer, fremkommer – og dette selvfølgelig med henvisninger til de relevante standarder. Vejledningen indeholder også DCL’s bud på, hvad man mindst bør kunne forvente bliver oplyst fra kompetente og seriøse armaturleverandører, når det kommer til levetidsangivelser.
Medlemmer kan bestille branchevejledning som pdf ved at sende en e-mail til mli@tekniq.dk


UDFASNING AF LYSKILDER

Videoer: Forstå de krav, der gælder, når belysningsanlæg skal omlægges pga. udfasning af lyskilderne T5 og kompaktlysrør
Den 23. august 2023 var det endegyldigt slut med at bringe kviksølvholdige T5-lysstofrør (og T8) i omsætning. Og allerede i februar gjaldt det samme for CFL – kompaktlysrør. Derfor øges presset på etablering af LED-belysning også i eksisterende installationer. Men har du styr på krav og regler til det nye belysningsanlæg, også i gamle installationer, når du skifter til LED?
TEKNIQ Arbejdsgiverne har i samarbejdet med DCL, FABA og SIK produceret en række videoer med vejledning:
Video om udskiftning af belysningsanlæg
Hvis beslutninger er, at der skiftes til et nyt belysningsanlæg, så kommer reglerne i det gældende Bygningsreglement i spil. Men hvad betyder det? Krav og regler ridses op, og SIK informerer om krav til de elektriske installationer.
Video om dagslysstyring
Ved udskiftning af belysning er det også vigtigt at kende krav til dagslysregulering og zoneinddeling samt krav til nyetablerede installationer i eksisterende byggeri, der huser offentlige områder/arbejdspladser – Kap. 718 i Standardsamlingen.
Video om udskiftning af lyskilde til en nye type lyskilde
I visse tilfælde kan løsningen være helt enkelt at skifte til en ny LED-lyskilde. Men selv her er det vigtigt at kende de krav og regler, der gælder, og de udfordringer, man kan risikere at stå i – fx med lysstyringen. Derudover kigges der på, i hvilke tilfælde en lyskilde enkelt kan skiftes til en ny, og hvordan det gøres.
Video om ombygning af belysningsarmaturer
Hvis armaturer ombygges til en ny LED-lyskilde, så træder samme regler i kraft, som hvis man har skiftet til et nyt belysningsanlæg. Krav og regler ridses op, og det vises, hvordan en ombygning af et belysningsarmatur kan foretages og hvilke krav der er til mærkning mv.
Video om fordelene ved nye LED-armaturer
Overvejelserne kan være mange: Byt til nyt? Skifte lyskilder? Ombygge armaturer? Der er mange gode metoder at komme i mål på. En fuldstændig udskiftning til nye LED-armaturer kan være en enkel løsning, fordi dokumentation, CE-mærkning og armaturernes lystekniske egenskaber er optimerede og velbeskrevne. Det kan dermed være relativ enkelt at leve op til kravene i Bygningsreglementet (BR18), når du skifter til nye armaturer.

Københavns Kommunes vejledning om renovering af kviksølvholdige lyskilder
Vejledningen giver råd og vejledning i, hvordan man håndterer eksisterende armaturer med kviksølvlyskilder og finder ud af, om der kan anvendes LED-lyskilder, om armaturet kan ombygges til LED, eller om armaturet helt skal udskiftes.
Download vejledning til læsning på skærmen her og til print her


UDENDØRSBELYSNING

Håndbog Vejbelysning
Håndbog Vejbelysning giver anvisninger om etablering af og drift af vejbelysningsanlæg. Håndbogen blev senest i 2024 opdateret så den følger den nyeste Vejdirektorat standard for opbygning af håndbøger. Den seneste 2026-udgave af Håndbog Vejbelysning er en præcisering af 2024-udgaven, og i 2026 udgaven er også kommet generelle beskrivelser fra AAB og SAB-dokumenter, så disse er samlet i håndbogen. Samtidig har en ændring af udbudsparadigmer for varmt blandet asfalt, gjort det nødvendigt at belysningsprojektering nu skal tage højde for vejbelægningens refleksionsegenskaber.
Væsentlige opdateringer i 2026 udgaven er:
• Belægningers refleksionsegenskaber skal nu vurderes og fastlægges ved projektering, der er tilføjet tabel i afsnit 5.11
• Krav til belysning af fodgængerfelter er opdateret. Beregningsforudsætning og placering af beregningsfelter er opdateret med nye tegninger
• Lysets påvirkning af biodiversitet, fauna, flora og mennesker er opdateret og der er beskrevet måder til vurdering af miljøpåvirkningen af belysningen, ud fra miljøzoner og lysets spektralfordeling (med inspiration fra bl.a. CIE 150: 2017 og EN 12464:2).
• I afsnit 10 er tilføjet generelle beskrivelser fra AAB og SAB om f.eks. armaturer og master.
Download håndbogen for Vejdirektoratets hjemmeside

Ordbog – gade- og vejbelysning
Interessefællesskabet for udendørsbelysning, EGV Erfagruppe Vejbelysning, har udarbejdet en ordbog for gade- og vejbelysning. Ordbogen giver et samlet overblik over centrale fagudtryk og begreber, som ofte anvendes i arbejdet med udendørsbelysning, og som kan give anledning til misforståelser – blandt andet i forbindelse med udbud, projektering og samarbejde mellem forskellige faggrupper. Formålet er at skabe et fælles sprog og gøre det lettere alle aktører at forstå og anvende begreberne ens.
Information om ordbogen og om interessefællesskabet kan fås hos Jens Nelleberg, pz7p@kk.dk eller på telefon 29 41 01 75.
Download ordbogen her

Branchemodel for GIS-data – Gadelys
Der er lige så mange forskellige måder at dokumentere data på i Danmark, som der er anlægsejere. Ved den øgede kommercialisering af drift på offentlig gadebelysning er der kommet øget fokus på dataudveksling og dermed datakvalitet. Branchemodel for GIS-data danner fundamentet for, at anlægsdata kan registreres ensartet for alle anlægsejere, så data nemmere kan flyttes fra én vedligeholdelsesentreprenør til en anden. Datamodellen er gratis og er udviklet i fællesskab af række kommuner, entreprenører, rådgivende ingeniører m.fl.
Bestil branchemodellen som Excel-fil her

Sammenstilling af europæiske og danske vejklasser i forhold til vejreglerne 2024
DCL har af Jakob Zeihlund/Focus Lighting fået mulighed for at stille denne oversigt til rådighed for DCLs medlemmer. Oversigten har alene til formål at informere.
Download sammenstillingen her



Daglys i det bebyggede miljø – Guidelines og værktøj

Projektet undersøger, hvorfor det kan være udfordrende at opnå gode dagslysforhold i vores bygninger på trods af branchens store fokus på sundhed og indeklima. Formålet er at hjælpe byggebranchens aktører i håndteringen af dagslyskrav og sikre de gode dagslysforhold i fremtidens byggerier.
Find rapport, nyudviklet værktøj og guidelines her